Austen og Steinbeck

Måske på tide med et mere litterært indslag her på bloggen.... To af mine ynglingsforfattere for tiden er Jane Austen og John Steinbeck.

Jeg er på Shelfari blevet medlem af en Jane Austen Book Club (All Austen, all the time) - hvor vi over et år læser alle seks bøger. Jeg har læst de fleste før (undtagen Mansfield Park), og glæder mig til at læse dem igen. Jeg har ovenikøbet anskaffet mig bøgerne på engelsk, så jeg kan læse dem på originalsproget og få det hele med. Austen appelerer i den grad til min indre romantiker. Hendes bøger er igennem tiden blevet kaldt guvernanteromaner i en noget nedladende tone, men de må jo kunne mere end det, når de stadig taler til os. Ovenikøbet i en grad så der stadig laves filmatiseringer af bøgerne og nye film baseret på de gamle historier ('Bridget Jones diary' = 'Stolthed og fordom' og 'Clueless' = 'Emma', kan jeg lige komme i tanke om). Jeg så for nylig filmen 'The Jane Austen Book Club' (som Shelfaris læsekreds er inspireret af), og den tyder jo også på, at der er en dyb og grundlæggende sandhed i Austens bøger, som stadig klinger rent hos os. Det er ikke kun romantik, bølgende barme og Darcy i skjorteærmer, det er også noget med hvordan vi opfatter os selv og andre mennesker, hvordan vi håndterer situationer, som virker uhåndterbare, og hvordan vi balancerer kærlighed et sted mellem fornuft og følelse.

Steinbeck kan også noget almengyldigt. Han vækker min sociale bevidsthed. Jeg har langt fra læst alle hans bøger. Har pt læst 'Vredens druer', 'Mus og mænd', 'Dagdriverbanden' og senest 'På rejse med Charlie'. Sidstnævnte er en rejsebeskrivelse af en rejse han tog på gennem USA, for at genopdage det folk han skriver om. Charlie er hans hund, som spiller en stor rolle for rejsen og bogen. Steinbeck skriver så finurligt. Jeg er især vild med charmen i Dagdriverbanden - han kan altså bare noget med at beskrive personer og deres mystiske gerninger, så det fornøjer og belærer på samme tid. Det med belæringen skal nu ikke tages så alvorligt - her er ingen løftet pegefinger, bare historier så vidunderlige, at man kun kan drage visdom ud af dem.

Hermed anbefalet!